Podcast "TeenTalk"
'TeenTalk' er et selvstændigt podcastprojekt om livet med en teenager. Podcasten er udviklet og produceret af journalist Henriette Skov Andersen og tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer som forælder. Vi synes, det er ekstra interessant at dele, fordi det handler om en lokal familie fra Rudersdal Kommune. Lokale historier og lokale talenter – det er dem, vi gerne vil give plads til.
Her er Henriettes egne ord om podcasten:
Synes du også, at det ind imellem kan være frustrerende med en teen i hjemmet? Så hop ind på bagsædet af min bil og lyt til samtalerne mellem mig og min datter. Det kan godt være lidt ensomt at være forældre til en teenager. Sådan havde jeg det i hvert fald, da min datter fik sine teenage-tænder og det der blik i øjnene... I kender det sikkert.
Jeg har savnet kontakt og kendskab til hendes omgangskreds og frem for alt vennernes forældre, for hvad er deres holdning til hjemkomsttider, alkohol og navlepiercinger, og er vi helt galt på den, når vi siger nej eller ja, for den sags skyld? Jeg håber, at du kan genkende nogle ting og få nogle gode råd og interessante indsigter, så forældreskabet ikke bliver alt for surt.
PS. Min datter har godkendt optagelserne.
Idé, tilrettelæggelse og produktion: Henriette Skov Andersen
Foto: Stine Vester
TeenTalk - Episode 1
I episode 1 af 'TeenTalk' er der fokus på den pinlige forælder samt teenage hjernens udvikling. Episodens ekspert er Per Frederiksen, som er psykolog og forfatter til bogen 'Den fantastiske teenagehjerne'.
TeenTalk - Episode 2
I episode 2 af 'TeenTalk' er der fokus på de andres forældre. Henriette taler med en af de andres forældre om grænsesætning.
TeenTalk - Episode 3
I episode 3 af 'TeenTalk' er der fokus på familie konflikt. Episodens ekspert er Lola Jensen, som er familievejleder.
TeenTalk - Episode 4
I episode 4 af 'TeenTalk' er der fokus på penge. Episodens ekspert er Anne Juel Jørgensen, som er chef for økonomisk trivsel i Danske Bank samt forfatter af bogen 'Giv din teenager gode pengevaner'.
TeenTalk - Episode 5
I episode 5 af 'TeenTalk' er der fokus på det digitale liv. Episodens ekspert er Camilla Mehlsen, som er digital medieanalytiker samt forfatter af bogen 'Opmærksomhedstyveriet'.
TeenTalk - Episode 6
I episode 6 af 'TeenTalk' er der fokus på trivsel. Episodens ekspert er Sven Buster Krauch, som er ungerådgiver hos Headspace.
TeenTalk - Episode 7
I episode 7 af 'TeenTalk' er der fokus på det omvendte perspektiv. Episodens ekspert er Nina Lynggaard, som er forfatter af bogen 'Sådan håndterer du vanskelige forældre'.
TeenTalk - Episode 8
I episode 2 af 'TeenTalk' er der fokus på ungdomsklubber og det relationelle arbejde med de unge. Episodens ekspert er pædagog Miki Kondrup Due, som er pædagog i ungdomsklubben Gården i Nærum.