Hop til hovedindhold
Nyhed

Koncertaften for 7. og 8. klasser

Ung i Rudersdal er gået sammen med spillestedet MantziusLive om at arrangere koncertaften for alle 7. og 8. klasserne, som enten bor eller går i skole i Rudersdal Kommune. Ud over en DJ og lokale kunstnere kan vi også præsentere et stort hovednavn, som hele Danmark kender, og som forstår at levere en fest på scenen!

Koncertaften for 7. og 8. klasser
Foto: Sofie Lykke

Aftenens program

Der er lagt op til et brag af et sceneshow, når koncerten går i luften på MantziusLive i Birkerød den 15. november. Hovednavnet kan vi  ikke løfte sløret for endnu, men programmet kan vi afsløre her:

Kl. 20:00-21:00: Dørene åbner
Kl. 21:00-22:30: Koncert med DJ Salim, det lokale band “Oscar Sørensen og Noah Press feat. Max Wind” og det hemmelige hovednavn
Kl. 22:30-23:00: Udgang - tak for i aften

Under koncertaftenen vil der være adgang til bar, foyer og aflukket udeområde. Man kan i løbet af aftenen købe lækre alkoholfrie drinks og snacks i baren. Koncerten er røg- og alkoholfri.

Der åbnes for tilmelding torsdag den 24. oktober kl. 18.00. Billetpris: 200 kr.