Makerspace SKAB1 sætter scenen for teknologisk dannelse – Ravnholm Skole og Ung i Rudersdal går forrest med udviklingen af teknologiforståelsesfaget

I Rudersdal spiller netop de spørgsmål en hovedrolle i et pilotprojekt, hvor Ravnholm Skole i samarbejde med Ung i Rudersdal løfter valgfaget teknologiforståelse ind i MakerSpace SKAB1. Her smelter kunstig intelligens, kodning, designprocesser og digital fabrikation sammen i et miljø, hvor eleverne ikke bare forbruger teknologi – de undersøger den, udfordrer den og skaber med den.

Makerspace er et værksted med 3D-printere, laserskærer, robotteknologi og digitale designværktøjer, som gør at teknologiforståelsen bliver håndgribelig og konkret. Værkstedet ligger fysisk i Ung i Rudersdals ungemiljø Gården i Nærum – det lokale samlingssted for unge i området – og det skaber en helt anden energi omkring læringen.

“Det giver jo de muligheder, at vi kan gøre det i stedet for bare at snakke om det,” fortæller Klaus Støvring, der til daglig er lærer på Ravnholm Skole og underviser elever fra 7. og 8. klasse i forløbet.

For ham rækker teknologiforståelse langt ud over det tekniske:

Eleverne er jo sindssygt dygtige til at bruge alle mulige teknologier, men de forstår den ikke.

                         KLAUS STØVRING, LÆRER RAVNHOLM SKOLE

Det er netop den kløft, projektet arbejder målrettet på at lukke.

AI kan meget – men ikke alt

En central del af forløbet er kunstig intelligens. Eleverne arbejder med billedgenerering, idéudvikling, maskinlæring og design – og undervejs opdager de også teknologiernes begrænsninger.

For underviser Sabine Wedege, billedkunstner og underviser hos Ung i Rudersdal, er dette møde mellem kreativitet og teknik centralt. Hun oplever, hvordan eleverne får øje på nye muligheder, når AI flyttes fra deres hverdag ind i et undersøgende og kreativt værksted: “Det der fanger eleverne mest, er når noget de allerede kender kan bruges på nye måder.”

Eleverne er vant til at få hurtige svar af AI. I Makerspace bliver de opfordret til at tvivle, teste og udfordre. Og det gør indtryk, når de opdager, at teknologien ikke er så pålidelig, som de troede:

AI er ikke særlig klog, og den er virkelig dårlig til at erkende sine fejl, den hallucinerer helt vildt, lyver, og man kan tvinge den til at sige noget er rigtigt uden det er – og det er virkelig noget der har overrasket eleverne.

                         SABINE WEDEGE, UNDERVISER UNG I RUDERSDAL 

Dermed bliver kritisk tænkning ikke noget, man kun taler om – men noget, man konkret erfarer gennem arbejde og refleksion. Eleverne lærer at stille spørgsmål som: Hvor kommer informationen fra? Hvem har lavet teknologien? Hvad kan den – og hvad kan den ikke? Teknologien betragtes derfor ikke længere som noget magisk, men som noget eleverne selv kan få greb om.

Når motivationen vokser – folder eleverne nye sider ud

Det særlige ved samarbejdet mellem Ravnholm Skole og Ung i Rudersdal er, at undervisningen foregår i en ramme, som bryder med den traditionelle skoleform. 

Her træder eleverne ind i et rum, der føles mindre som et klasselokale og mere som et kreativt værksted, hvor det eksperimenterende, det uperfekte og det undersøgende er en naturlig del af processen. Det eksperimenterende miljø åbner et rum, hvor flere elever tør tage chancer, og det mærkes tydeligt hos de eleverne.

Jeg føler, at det er fedt at man laver meget med hænderne og prøver en masse nye ting.

                         MATILDE, 8. KLASSES ELEV

Den praktiske tilgang øger ikke bare engagementet – den styrker også selvtilliden. For nogle elever er teknologiforståelse det sted, hvor de for alvor oplever faglig succes: “Ja, det er lidt sejt at kunne sådan noget,” siger Matilde.

For nogle elever har faget åbnet en helt ny verden:

Det med at kode, jeg har aldrig rigtig prøvet det før jeg ligesom fik det her fag, og nu er det noget jeg sidder og laver lidt derhjemme i fritiden.

                         JACOB, 8. KLASSES ELEV

At elevernes interesse følger med hjem, er et stærkt tegn på motivation, ejerskab og forankring – netop det, mange skoler arbejder målrettet på at styrke.

En skabelon for fremtidens samarbejde mellem skole og ungdomsskole

En af projektets styrker er det tætte samarbejde mellem Ravnholm Skole og Ung i Rudersdal. Skolen bidrager med faglige mål og pædagogisk retning, mens ungdomsskolen stiller specialiserede rammer og teknisk ekspertise til rådighed.

Makerspace-underviser Christian Sarner fungerer som teknisk rygrad i SKAB1, så lærere og undervisere kan fokusere på pædagogik, refleksion og relationer. Det giver både kvalitet og robusthed i undervisningen – en vigtig forudsætning, hvis modellen skal kunne udbredes til flere skoler.

Pilotprojektet peger samtidig på en mulig vej frem mod 2027. Her får kommunerne allerede nu et konkret indblik i, hvordan faget teknologiforståelse kan tage form – ikke bare som et pensum, men som et levende møde mellem skole, ungdomsmiljø og praksis.

Forløbet viser, at lærernes kompetencer kan udvikles i takt med, at undervisningen flytter ud i nye rammer. Det viser også, hvordan ungdomsskolens faciliteter og specialiserede miljøer kan blive et aktiv for hele kommunen, når de åbnes for skolens elever. Og vigtigst: Projektet er også et eksempel på, hvordan der kan bygges stærke broer mellem skole og fritid.

På den måde bliver teknologiforståelse ikke kun et nyt fag, der skal implementeres – men en mulighed for at styrke elevernes kreativitet, nysgerrighed og digitale dannelse i langt bredere forstand. Projektet viser, at implementeringen af teknologiforståelse ikke behøver at blive en belastning – men i stedet kan blive et udviklingsløft for skolerne.

Teknologiforståelse er også demokratisk dannelse

Midt i begejstringen for teknologien ligger også en vigtig pointe. Klaus oplever, at elever i stigende grad forventer hurtige svar og nemme løsninger:

Moderne børn har endnu sværere ved at følge en langsom proces end de havde før i tiden.

                         KLAUS, LÆRER RAVNHOLM SKOLE

Derfor rummer teknologiforståelse også en vigtig demokratisk dimension:

Vi bliver nødt til at blive ved med at tænke selv, ellers er det algoritmer der gør det.

                         KLAUS, LÆRER RAVNHOLM SKOLE

Når elever lærer at arbejde undersøgende, stille spørgsmål og tænke kritisk, styrkes ikke kun deres faglige kompetencer – men også deres evne til at navigere i, påvirke og tage ansvar for en verden, der i stigende grad er styret af teknologi og data.

Et lokalt pilotprojekt med national relevans

Når eleverne fra Ravnholm Skole arbejder med “Mars-missioner”, micro:bit, AI-billeder, kodning og fysiske prototyper i SKAB1, lærer de meget mere end teknologiske færdigheder. De lærer, at de kan påvirke, forme og stille spørgsmål ved den verden, de er en del af.

De lærer noget nyt, som de også kan bruge i deres hverdag – skole og fritid. Selv at kunne koble det digitale til det fysiske og skabe det selv.

               SABINE WEDEGE, UNDERVISER UNG I RUDERSDAL

Pilotprojektet mellem Ravnholm Skole og Ung i Rudersdal viser dermed, hvordan teknologiforståelse kan blive et levende, engagerende og dannende fag – hvis det understøttes af de rette rammer, kompetencer og samarbejder.

Og måske er det netop her, fremtidens skole allerede er begyndt.